Wayne Graham - Ish

180,00 DKK
CELEBREC44LP
In stock
 

Wayne Graham har oparbejdet et omdømme som et af de bedste bands der er med til at forme New Appalachian Sound. En genre der tæller artister som Tyler Childers (som Wayne Graham iøvrigt tager på turné med til foråret), John R. Miller og The Local Honeys. Det er musik der udspringer af en årelang amerikansk sangskriver tradition, men som også omfavner nye soniske landskaber. Wayne Graham har længe været anset som en af de fornemste udøvere af denne musik, og deres nye album Ish er bestemt ingen undtagelse. Det er skabt til med syvtommersøm at udvide deres fanskare og endnu engang indtage rollen som en af arkitekterne bag denne vibrerende og levende nye musik der kommer fra det sydlige USA.

Wayne Graham er et 4-mands band der har taget navn efter bedsteforældrene til brødrene Kenny og Hayden Miles, som også er de to nøglemedlemmer og stiftere af bandet. De har spillet musik sammen siden de var helt små, og får i den nyeste konstellation af Wayne Graham selskab af virtuosen Lee Owen på guitar og synthflader, samt Jose Oreta på bas. 


Wayne Graham er kendt for deres højenergiske og inkluderende livekoncerter, der har skabt dem en dedikeret fanbase. Helt centralt i bandet er samarbejdet mellem de to brødre, hvis scene kemi og familiære instinkt kun bliver overgået af deres fantastisk og on-point vokalharmonier. Nøglen til deres succes skal findes i at de begge har en evne og et ønske om at gøre hinanden bedre. “Jeg har det oprigtigt sådan at jeg vil hjælpe med at bringe det bedste frem i Haydens visioner for det her band, og jeg er sikker på at han har det på samme måde,” fortæller Kenny Miles.


Miles brødrene er vokset op i en musikalsk familie og fælleskab, hvor det var muligt at dyrke sine musikalske interesser helt fra barnsben. “Jeg var aldrig bange for at samle et instrument op og spile fordi hele min familie gjorde det, og musikken var altid tilgængelig”, fortæller Kenny og fortsætter: “Det var en passion og hobby længe før det blev en levevej.”

Hayden var kun 9 år gammel da hogan fik sit første trommesæt. Kenny var omtrent samme alder da han begyndte at spille bas, primært for at bakke sin far op i den kirke, hvor faren prædikede. “Vi spillede en del med venner fra tid til anden, men det var i kirken at vi fik lov til at spille professionelt. Vores far var også vores bandleder, så en del af det var også for at imponere ham og gøre ham stolt af sine sønner. Men grundlæggende lærte hvornår man skulle spille og hvornår man skulle give plads til de andre,” siger Hayden.


At være født og opvokset i Appalachia er fundamentalt for deres lyd, helt grundlæggende pga de familiære bånd, men også fordi det, i langt højere grad end det får kredit for, er et lydmæssigt eklektisk sted. “Det er en meget kompleks region fyldt med en masse forskellige mennesker. Vi har aldrig haft et ønske om at være et old time band. Vi ville ikke have at vores musik skulle være defineret af hvor vi kommer fra, eller hvad folk tror kommer fra Appalachia,” fortæller Hayden.


Ish er bandets 8. studio album. Det voksede først og fremmest ud af en række tromme beats, som Hayden indspillede, hvortil Kenny skrev en række akkordforløb. De udfyldte sangene sammen med teksterne, der altid kommer ret sent i processen for Wayne Graham. Resultatet er 11 sange der for det meste er fælles kompositioner, der udforsker konceptet om at falde fra tinderne, hvad enten det er idéer om synd eller mere obskure teorier om konceptet. Brødrene tænker hovedsageligt på albummet, som at udforske, hvordan vi definerer godt og dårligt i vores kultur og for os selv. “Godt for et menneske kan betyde terror for et andet,” fortæller Kenny. En anden inspiration er historien om Lilith, Adams første partner, der forlod Edens Have efter at have nægtet at adlyde hans befalinger. Titlen på pladen ‘Ish’ er det alternative navn de gav til Lilith. Det er et eksperimenterende tema og musikken matcher, og tager endnu engang bandet i nye retninger, alt imens de forbliver tro med signaturlyden af iørefaldende guitar- og tromme-drevne melodier. Det hele er forankret af Kennys glatte hovedvokal, der kan tumle omkring både højt og lav og samtidig er fuld af længsel.


De to brødre vidste at de ville have lyden på dette album til at være endnu større end på de foregående. “Vi ønskede at det skulle føles dybere og mere mere ekspansiv,” fortæller Kenny. 
 “We wanted it to feel deeper and more expansive,” Kenny says. Bandet selv er meget tilfredse med det nye album, som de sleb beskriver som “folksange med en eksperimenterende rock and roll behandling. Inspirationskilder tæller bl.a. Talk Talk, King Gizzard and the Lizard Wizard, David Bowie, Warren Zevon, og the Grateful Dead.

Som alle deres tidligere album, giver ‘Ish’ et mediterende, fodstampende groove, der på én og samme tid kan berolige lytterne og gøre dem helt bevidste om kombinationen af præcise tekster og dygtig instrumentering. Dansabel selvom de er eksistentielle. ‘Ish’ er et album og en fortælling, der for alvor udfolder sig når man lytter fra start til slut. Men samtidig står hver sang fuldstændig klart alene og flere af melodierne giver genklang næsten med det samme. Det er et album der er perfekt både til en lang tur gennem landskabet med hovedtelefoner, eller på pladespilleren derhjemme. Men det er også en omhyggelig udforskning af dyb længsel, et album der er fyldt med gode beats og riffs, men også et album der tilfredsstiller et mere filosofisk verdensbillede. Det er umiskendeligt Wayne Graham; sjovt at lytte til, men også reflekterende, og altid med sange der er nemme at synge med på, selvom de er både gennemtænkte og tankevækkende. ‘Ish’ er et vigtigt nyt album fra et af vores bedste og mest pålidelige bands.


Artist:
Wayne Graham
Titel:
Ish
Format:
12" Sort vinyl
Label:
Celebration Records
Barcode:
N/A
Medie:
LP