Vindposen - Uhørt

20.00
NA458
In stock
 
"Vindposen" er navnet på en ny dansk musikgruppe, men det er også navnet på et ganske almindeligt meteorologisk måleinstrument opstillet i lufthavne og ved vindomsuste motorvejsbroer. Navnefælleskabet er mere end blot et tilfælde. En "Vindpose" er en konisk cylinder af stof, som anvendes til at vise vindens retning og styrke. Vindposer ses typisk ved lufthavne, ved kemiske anlæg, hvor der er risiko for udslip samt ved veje og broer, hvor der er risiko for kraftig sidevind. Retningen er altid den modsatte af den vej vindposen peger, idet vindretning per konvention angives som den retning vinden kommer fra. Vindens styrke kan ses på vindposens vinkel og eventuelle knæk. Musikgruppen "Vindposen" forsøger at gøre det samme. Lader sig gennemstrømme og forme for at anvise en retning i tilværelsen. De går imod konventionerne og lader sig bevæge af livets elementer. Kigger direkte, omend flakkende, ud fra orkanens øje for at betragte, beskrive og le. De har overskud og livsmod nok til at se skønheden og dyrke kærligheden. "Vindposen" er ikke et indkøbscenter med færdiglavede løsninger på det hele. De deler ikke vareprøver med et lille stænk livsfilosofi ud på gadehjørnerne. De betragter den besynderlige, men alligevel herlige oplevelse, vi kalder livet med undrende glæde - og indvier os i resultatet. Men først og fremmest er "Vindposen" en musikgruppe. Ikke nogen almindelig musikgruppe ganske vist. Men en musikgruppe. Bygget op omkring vokalist og sangskriver Rasmus Zoffmanns og multiinstrumentalisten Thomas Arnils' vibrerende sange. "Vindposen" synger på dansk, de spiller på dansk. Men på et dansk der er på en gang poetisk og vedkommende. De dementerer påstanden om, at vi ikke kan lave det samme ligeså godt, som det er lykkedes Helmut Lotti, Disposable heroes of hiphopcracy, Manowar, New kids on the block osv. i det store udland.
Artist:
Vindposen
Titel:
Uhørt
Format:
12" LP
Label:
Pas På Lorten
Barcode:
N/A
Medie:
LP