The Grenadines - Everything We Dreamt Of


200,00 DKK
CELEBREC36
På lager
+

The Grenadines har med deres smukke vokalharmonier og fængende omkvæd skabt magiske øjeblikke på de danske spillesteder. Deres friske fremaddrevne sange, der emmer af en svunden tid sender kærlige vibrationer til koryfæer som The Eagles og Fleetwood Mac.

Den 17. september udkommer bandets tredje studiealbum ’Everything We Dreamt Of’. Det er ny musik, lavet på den gode gamle måde. Singler som den energiske We’re Still Young og fængende I’m Your Idiot sætter scenen for et melodiøst og helstøbt album.

Live skaber The Grenadines en enestående stemning med deres tilstedeværelse, spontane indfald, musikalske kunnen- og legesyge. Med mere end 60 koncerter på et enkelt år, er bandet godt sammenspillet. Det er blandt andet blevet til festivals-optrædener på bl.a. Smuk Fest, Spot Festival, Jelling Festival og Nibe Festival. En koncert med The Grenadines er uden tvivl en af de stærkeste liveoplevelser den danske musikscene tilbyder i øjeblikket.

Bandet udgav i 2018 albummet Band on the Radio, hvor singlerne Brighter Days og For You I Would Die Again fik massiv airplay på henholdsvis P4 og P6 Beat. Samme år drog de på turné med Carpark North i hele landet, og spredte smil og glæde hos et imponeret publikum. I 2015 udgav The Grenadines deres selvbetitlede debut, som blev skrevet og indspillet på blot tyve dage. Albummet blev modtaget flot af kritikere, og hele fem sange fra albummet fik airplay på P4 og P5.

Kunstner:
The Grenadines
Titel:
Everything We Dreamt Of
Format:
12" LP
Selskab:
Celebration Records
Stregkode:
NA