Søren Manscher - Den Stærke Sol

170,00 DKK
NA1297
På lager
 

Søren Manscher er nu klar til at udgive sit andet album. Med det markerer han et stærkt musikalsk ståsted med sange fra virkeligheden fortalt med en stemme, der på én gang er ligetil og poetisk.

Flere af sangene er blevet til i samarbejde med andre – bl.a. Teitur og GRETA.

Den Stærke Sol rummer 10 sange, hvoraf nogle er skrevet på Færøerne, nogle i samarbejde med Teitur og nogle fra et hjemligt vindue. Sangene er præget af den tid vi har levet i – de søger en ro og en pagt med stilstanden, selvransagelsen og tilvænningen til en ny virkelighed.

”Vi har så mange mennesker omkring os, selv i familien, som vi måske kommer til at glemme ikke bare er ”rekvisitter” i vores liv. Jeg nåede ikke at lære min farfar at kende, men jeg nåede heldigvis at lære min farmor lidt at kende, inden hun gik bort – altså at få spurgt og lyttet til hendes historie. Den der interesse for vores medmennesker generelt er så vigtig, hvis vi gerne vil forstå hinanden – og vel også os selv”, fortæller Søren.

Søren Manscher gjorde sig første gang bemærket i 2019 med debutalbummet Det er balancerne, der holder sammen på det hele, som fik stor opbakning hos bl.a. Politiken og DR P4. I 2020 kom den mere eksperimenterende EP Ø og i 2021 har singlerne Det Gode Menneske og Jeg Ønsker Dig et Godt Liv givet os de første indblik i Sørens nye sange.

Sideløbende med udgivelserne har Søren spillet flere livejobs end de fleste i de seneste coronainficerede år. Med en lang række have- og stuekoncerter herhjemme og koncerter i både Norge og på Færøerne det seneste år, har han fundet mange alternative veje til livescener og publikum.


Kunstner:
Søren Manscher
Titel:
Den Stærke Sol
Format:
12" LP
Selskab:
Sorte Plader
Stregkode:
N/A
Produkttype:
LP