Spids Nøgenhat - Kommer Med Fred

150,00 DKK
AFROLP046
Udsolgt
 

Spids Nøgenhat er inspireret af dansksproget syrerock fra de tidlige 70’ere og navne som Alrune Rod, Røde Mor og Furekåben. Musik fra en tid, hvor grænserne blev rykket for, hvordan man kunne bruge det danske sprog i musikken. Der var en meget tidstypisk accent og udtale samt en humoristisk leg med ord i musikken, som bandet har taget til sig. Udfordringen har været at bibeholde en nutidig tone og holde balancen mellem det humoristiske og det alvorlige og mellem inspiration og originalitet. Spids Nøgenhat har desuden bestræbt sig på at skabe en meget ren, varm og ”live-i-studiet” lyd og Kommer Med Fred er lyden af et rock band, der spiller uden så meget udsmykning, studietricks og overdubs. Kommer Med Fred er stærkt præget af tabet af deres ven og lydmand gennem mange år, Ralph Rjeily, der gik bort i 2012. Det var ham der pressede på for, at de skulle gendanne bandet og lave en plade mere og da han døde følte de ikke, at de havde andet valg. Derfor er der mange af sangene, der refererer til ham, citerer ting han har sagt eller filosoferer omkring liv og død.

Kommer Med Fred udkommer på Bad Afro Records via Rillbar som LP og CD.


Kunstner:
Spids Nøgenhat
Titel:
Kommer Med Fred
Format:
12" LP - Guld
Selskab:
Bad Afro
Stregkode:
5709498211978
Produkttype:
LP