Please sign in so that we can notify you about a reply
Det er nu godt et år siden vi i Sorten Muld meldte ud, at tiden var moden til at starte arbejdet med efternøler-albummet, Mark IV - lånt tid. En vellykket crowdfunding-kampagne gav projektet sit point of no return. Og nu - små 20 år efter sidste udgivelse - er albummet endelig på gaden.
"Alle mine forventninger bliver indfriet - og det både fordi orkesteret er tro overfor deres eget æstetiske udgangspunkt, fordi nogle af de nye numre rummer elementer af det, orkesteret kalder ” Det nye Nordiske” - det vil sige elementer af traditionel og moderne mellemøstlig/tyrkisk musik, fordi sangene og musikken er så forførende fremmanet, fordi udtrykket er så dramatisk, så meningsmættet og så modent, og fordi produktionen er så mesterlig..." ⭑⭑⭑⭑⭑ Ivan Rod, GAFFA