Signe Svendsen - Hvem Vil Ikke Elskes Igen

200,00 DKK
LGLP2201_8802
På lager
 

Med melankolien stående i døråbningen rækker albummet Hvem Vil Ikke Elskes Igen ud efter kærligheden hos både elskeren, søsteren, ungdomskæresten og i en selv. Albummet viser bedre end nogensinde SIGNE SVENDSENS magiske evne til at gøre det ensomme og sårbare til noget, vi kan være fælles om. 

Hvem Vil Ikke Elskes Igen er SIGNE SVENDSENS femte album og er opfølgeren til den kritikerroste 2020-udgivelse Det Forlyder. Det nye album både løfter hendes format som singersongwriter og manifesterer, at hun om nogen er garant for refleksion og oprigtighed. 
SIGNE SVENDSEN har for længst markeret sig som fortolker af kærlighedens mange nuancer med sin nærværende vokal og sikre sprogtone. Denne gang skriver og synger hun fra et sted, hvor erkendelsen af at vi skal dø, at kærligheden er både besværlig og fantastisk, og at tvivlen er en evig rejsemakker, skinner igennem og giver materialet nye dybder.  

SIGNE SVENDSEN står bag alle tekster, mens store dele af musikken er skabt i samarbejde med producer Lars Skjærbæk i en kreativ storm. Deres måde at lege musikken frem afslører en nysgerrighed, der modigt udfordrer singersongwriter-genren. Et akustisk univers, farvet af 80’ernes synths og med SIGNE SVENDSENs karakteristiske kor-arrangementer, danner et luftigt lydbillede, der godt kan tåle at blive skruet op for.

Kunstner:
Signe Svendsen
Titel:
Hvem Vil Ikke Elskes Igen
Format:
CD
Selskab:
Lydia Gramophone
Stregkode:
5707785013489
Produkttype:
CD

Lignende varer

200,00 DKK
Format: 12" LP - Sort vinyl, CD
Produkttype: CD, LP