Det er sjældent, at et band udgiver to albums inden for seks måneder efter hinanden, også sjældnere, at selvom begge er så forskellige, er de begge lige vigtige for bandets output, som Terrain og Monument er det for Portico Quartet. Det ironiske er, at Monument, et tilbagetrukket, direkte album, var det album, som bandet satte sig for at skrive i maj 2020, før drømmen som det storslåede Terrain tog form. Kort fortalt var de to forskellige halvdele af den samme plade, men bandet endte med at udvikle disse to forskellige værker sideløbende. Og selvom de blev skrevet side om side og optaget ved de samme sessioner, er de separate enheder, der bedst forstås som adskilte fra hinanden, hver med modsatrettede ideer og former.

Monument er en af Portico Quartets mest tilgængelig optagelser til dato. Hvis Terrain adresserede den mørkere side af, hvordan Duncan Bellamy og Jack Wyllie så en mening i pandemien, så resonerer Monument som en ode til bedre tider. Om ikke helt en danseplade, så pulserer den ikke desto mindre med en energi, udstråling og et knivsparpt fokus.