Maja og De Sarte Sjæle - Wroom-Wroom

180,00 DKK
NA1310
In stock
 

Maja og De Sarte Sjæle er umiddelbar pop og 80’er-poesi med Maja Rudolphs smukke stemme og Timo Andersens finurlige sangskrivning som omdrejningspunkt. De debuterede i 2016 med det selvbetitlede album Maja og De Sarte Sjæle og udgiver nu, seks år efter, endelig opfølgeren Wroom Wroom. Handlingsmæssigt følger albummet op på fortællingerne fra debutpladen. Om dette fortæller Timo: - Mens debutalbummet var et rendyrket breakup-album, er hovedpersonen på ’Wroom-Wroom’ kommet videre. Hun falder og fjoller rundt i livet, mens hun lærer at tage det sure med det søde. Ingen er perfekt, ingen er fuldkommen, ingen er fejlfri.

På albummet følger lytteren en 28-årig klodset, selvoptaget og neurotisk kvindes op- og nedture i kærligheden. Hovedpersonen forsøger at finde mening med det hele i en verden fuld af urealistiske idealer, navlepilleri og identitetskriser.

Wroom Wroom er produceret af Pitchshifters (Andreas Odbjerg, Medina, Hjalmer) og Lasse Lyngbo (Vinnie Who, Hjalmer) og udgives på producerteamets eget label, MadeForMusic. Flere af bandets sange har fået massiv airplay på alt fra P4 til P6 og P5 – senest med albumtracket "Euro92" og ”Tuder i en taxa”. Hen over sommeren har Maja Og De Sarte Sjæle bl.a. spillet på Jelling Festival og været med Annika Aakjær på tour.

Artist:
Maja og De Sarte Sjæle
Titel:
Wroom-Wroom
Format:
12" LP
Label:
Made for Music
Barcode:
5056541381318
Medie:
LP