Sølvhjerneskaller er det andet album fra Måneskjold, og opfølger den anmelderroste Kometen Kommer fra 2016. Pladen er stærkt inspireret af space-rocklydene, der kendetegner det første album, men lægger denne gang større vægt på en tungere mere stonerrockinspireret lyd. Sølvhjerneskaller, der spænder over alt fra akustisk psych-rock over dronende, hypnotiske jams til næsten prog-rock-agtige epos, er et langt mere varieret og mere modent album end sin forgænger. Måneskjold lægger mere vægt på sangskrivning, mens de har brugt lidt mindre tid på at jamme. Resultatet er et mere fokuseret album, der er rodfæstet i bandets gamle lyd, mens det byder på masser af nye ideer.

Sølvhjerneskaller følger to fortællinger, som fylder henholdsvis side A og B. Begge omhandler ødelæggelse og genfødsel. Side A følger legenden om Sølvhjerneskallerne: en historie om indre uro præsenteret som en intergalaktisk odysse, hvor vi følger fortællerens søgen efter en del af ham som er tabt. Fra udvindelsen af ​​råmaterialer på fjerne planeter og tilbage til skovene på jorden, virker det som denne søgen aldrig skal få en ende. Side B giver os historien om Primus: en mand, der er dødeligt såret af ødelæggelsen af ​​jorden gennem naturkatastrofer. Ombord på et et rumskib vågner han i en hospitalsseng. Efter genopvågning indser han, at hans krop og bevidsthed begynder at smelte sammen med rumfartøjet.

Disse to historier har inspireret gatefold-coveret, hvor en tegneserie genfortolker fortællingerne som sangene udgør og gør dem til surrealistiske Tegneseriestriber. Tegneserierne er lavet af NMAAR, mens forsiden er lavet af Michael Bech Hussein.