Loose Ends - Drainage 

160,00 DKK
NA1288
På lager
 

Loose Ends klar med melodisk, kaotisk debut-EP

Loose Ends er intense og støjende som få, og den 21. januar udgiver de langt om længe deres debut-EP ‘Yearning For Something Else’.

“Pladen handler - som titlen også afslører - om at længes efter noget andet. Den handler om at føle sig ugidelig, ubrugelig, ligegyldig og meningsløs - om at være bevidst om disse følelser, men alligevel føle sig så fucking doven, at man ikke gør noget ved det. Den handler om at føle sig utilstrækkelig og give op på forhånd’, fortæller forsanger Holger.

De seks numre viser en del af, hvad Loose Ends favner musikalsk; fra den storladne shoegaze-ballade ‘Yearn’ over post-punk-aggro på ‘Drainage’ og melodiøs indierock med ‘It’s Not Pretty’, til den bizarre kaos-rocker ‘Nicene Creed’ og emo-noise-udskejelser på ‘Dependency’.

“Vi indspillede den i en varm, klam og svedig skurvogn på Godsbanen i Århus. Jeppe Grønbæk fra Tears var producer, og han pressede os til det yderste, hvilket løftede EP’en helt enormt. Han fik os til at gøre ting, vi ikke havde forestillet os og fik i høj grad sat sit præg på flere af sangene.” fortæller bandets ene guitarist, Lasse Frøsig Thude, om indspilningen af EP’en.

I september udkom førstesinglen ‘Drainage’, som fik sin debut på P6 BEAT med ordene “Hold nu kæft, hvor jeg elsker det her!” fra vært Sebastian Saxton og da ‘Yearn’ udkom i sidste uge, skrev HQ Music: “Med al sin ophobede frustration rammer omkvædet et sted mellem en cementblanders ufortrødne virke og himlens mest lyseblå tone. ‘Yearn’ balancerer fornemt mellem det melodiske og det kaotiske, og det er svært at modstå den ungdommelige energi”.

Loose Ends er blomstret ud af den aarhusianske undergrund, med det legendariske og nu hedengangne spillested TAPE som omdrejningspunkt. Kvintettens aggressive og eksplosive koncerter, får ørerne til at bløde og giver dig lyst til at stikke sidemanden en lammer.

‘Yearning For Something Else’ udkommer digitalt og på 12” vinyl den 21. januar 2022, og åbningsnummeret ‘It’s Not Pretty’ blev for nyligt valgt til at komme med på den Spotify-kuraterede playliste ‘Rock DK’.

Kunstner:
Loose Ends
Titel:
Drainage
Format:
12" Minialbum
Selskab:
Five Foot One Records
Stregkode:
N/A
Produkttype:
LP