Lasse Helner - Over the Hill

180,00 DKK
EXLCD30206
På lager
 

Lasse Helner er færdig ...

... med sit nye album, som er mere levende end nogensinde. Albummet lander 16 april.
 

På elleve nye sange dyrker Lasse sine musikalske inspirationskilder og udforsker de mange muligheder, som seks årtier på den danske musikscene har givet ham. Den første single ”Over The Hill”
 er blot begyndelsen på de nye numres kombination af erfaring, samarbejde og spillelyst.

Albummet Over the Hill – Still Got the Thrill, der udkommer d. 16. april, er en alsidig plade med nogle af Lasses bedste sange til dato. Det trækker usynlige begejstringstråde til hele Lasses karriere og er lige så originalt bidende som hans første soloalbum Du Sku' Ta' Mig Mens Jeg Er Ung fra 1974, der indeholdt kæmpehittet ”Mine Venner”. Rødderne er stadig solidt plantet i kultbandet The Baronets, men nu er sangene på engelsk med et velspillende og legesygt eksperimenterende nyt orkester.

”Det hele bliver moderne igen, når bare man venter længe nok”, som Lasse ville sige. 61 år efter musikerens første optræden beviser han nu, at alder kun er et tal. Over the Hill – Still Got the Thrill er et slags musikalsk testamente, som i en tid, der er besat af ungdom, skal vise fordelene ved at blive gammel. Lasse har på egen krop og karriere erfaret, at alderen rummer nogle fantastiske muligheder for at fortælle historier og betragtninger, som man gerne ville have haft, da man var ung.

Lasse stod første gang på scenen i 1959, og der er derfor masser af inspiration at tage af. At han i en moden alder stadig er sprængfyldt med inspiration til at skrive ny musik, er derfor kun naturligt. The Baronets var starten på en livsbane, hvor musikken blev en livsstil og en levevej med pladeindspilninger, TV og Radio, engagementer i udlandet og turnéer rundt i Danmark. Han har spillet opvarmningskoncerter for store udenlandske grupper som The Who, Kinks, Pretty Things, Procul Harum, Bee Gees, Jethro Tull, New Yardbirds (Led Zeppelin) med flere.

70’erne bragte Moondust med Jørn Mader, det første soloalbum og musik til Tove Ditlevsens ”Pigesind” sunget af Mathilde Bondo, som Lasse efterfølgende stiftede duoen Lasse & Mathilde med. Den dag i dag kører duoen på 45. år og har indbragt et hav af udgivelser og koncerter i ind- og udland, f.eks. i Parken i København 1984, hvor programmet bød på Lasse & Mathilde side om side med Joan Baez, Bob Dylan og Santana.

Lasse Helner modtog i 2006 en DMA for årets bedste countryalbum med Dreamtime og igen i 2007 med At Memphis Station.

Kunstner:
Lasse Helner
Titel:
Over the Hill
Format:
CD
Selskab:
Exlibris
Stregkode:
5705633302075
Produkttype:
CD

Lignende varer

200,00 DKK
Format: 12" LP, CD
Produkttype: CD, LP