KALEIIDO - Elements

180,00 DKK
NA1296
På lager
 

Nyt svævende album fra instrumentalduoen K A L E II D O

Den fremadstormende instrumentalduo K A L E II D O udgiver opfølgeren til deres anmelderroste debutalbum VOYAGE. Det nye album ELEMENTS udkommer den 25. marts 2022 på det danske pladeselskab ExoPAC Recordings.

Instrumentalduoen K A L E II D O har allerede slået sit navn fast på den danske jazzscene med deres stemningsfyldte og rolige udtryk og livekoncerter med gæster, der tæller nogle af Danmarks førende improvisatorer. Duoen er nu klar med deres andet studiealbum ELEMENTS, der udkommer i marts måned. ELEMENTS afsøger nye musikalske afkroge af jazzen i en hybridform, der modsat VOYAGE er mere beatorienteret. Men også på det nye materiale svæver K A L E II D O's sfæriske melodier med guitar og saxofon, der næsten smelter sammen til én enhed på toppen af loops og klanguniverser.

Det nye album understøtter K A L E II D O's dogme om at musikken ændrer sig i tid, rum og sted — og derfor var det vigtigt for Anna Roemer og Cecilie Strange, som står bag K A L E II D O, at besætningen ikke var den samme som på debutalbummet. Duoen har inviteret et nyt stærkt hold med på det nye album, hvor bassist Anders 'AC' Christensen er den eneste genganger og dermed bindeleddet mellem de to albums.

ACs melodiske udtryk spiller godt sammen med K A L E II D O's vision for den overordnede lyd og fælles mål om at improvisere musikken frem i studiet. Trommeslager Mikkel Hess har det seneste år spillet adskillige livekoncerter med duoen og var derfor et naturligt valg til at udfylde trommeposten. Derudover gæster vokalist Hannah Schneider albummet, hvor hun med sin helt glasklare vokal tilføjer et nyt og smukt element til K A L E II D O's lydunivers.

Albummets titel ELEMENTS favner et mere jordnært udtryk ind tidligere. Hvor VOYAGE tog duoen på en næsten spirituel rejse, bygger det nye album ovenpå de erfaringer og virkemidler de har erhvervet sig efter en lang række koncerter.

Anna Roemer – guitar  Cecilie Strange – saxofon  Mikkel Hess – trommer  Anders 'AC' Christensen – bas  Hannah Schneider – vokal

Kunstner:
K A L E II D O
Titel:
Elements
Format:
12" LP
Selskab:
ExoPAC Recordings
Stregkode:
5707471081617
Produkttype:
LP

Lignende varer