Girls In Airports - Dive

160,00 DKK
MAWIMUSIC10LP
In stock
 
Albummet favner bredt genremæssigt, lige fra albummets jazzede åbning med nummeret Suncry til mere keltisk inspirerede numre som Collision og Broke, der flirter med 80er-poppen. Melodierne på Diveoptræder som kollektive forløb, der går på kompositoriske vandringer langs sindets bevægelser som aldrig følger et lineært forløb, men forgrener sig og vokser vildt i et spændingsfelt mellem lys og mørke, liv og død, optimisme og mismod."Dive afspejler, hvordan vi oplever at være nået et sted hen i livet, hvor vi ikke kan bunde. Mængden af nære relationer og oplevelser med kærlighed, sygdom, liv og død flyder sammen. For nogle år siden oplevede vi at føle os enten lykkelige eller fortvivlede, i dag føler vi alting på én gang. At dykke ned i musikken er en måde at kanalisere de følelser ud og åbne op for en nødvendig eksistentiel ekskursion", siger klarinettist Lars Greve. Under indspilningen af albummet døde perkussionist Victor Dybbroes far meget pludseligt. Det afledte mange samtaler bandet imellem og førte til nummeret Weaver, hvis titel peger på den erkendelse, at vi mennesker er forbundne, og at vi til alle tider på tværs af tid og kroppe vil gøre os de samme grundlæggende livserfaringer. "På Dive har vi slukket for bevidstheden og ladet os føre aVi tør på det her album at føre meget direkte samtaler og spontane dialoger i musikken. Det gør lyden mere organisk, umiddelbar og gennemsigtig", siger bandets nye trommeslager Anders Vestergaard. Perkussionist Victor Dybbroe supplerer: "Når vi ikke følger et stramt narrativ i musikken, men i stedet skaber stemninger og rum, man som lytter kan gå ind, gør vi det muligt for lytteren at lade de rum tage farve af deres egne historier, erfaringer og følelser. På den måde inviterer vi lytteren til at tage springet sammen med os og dykke ned i musikken og ind i sig selv". Dive er det første album med bandets nye trommeslager Anders Vestergaard, men bliver saxofonist Lars Greves sidste. Albummet er indspillet over fem dage i Black Tornado Studio på Refshaleøen i København. Musikken er mixet af John Fomsgaard og Jens Ramon og masteret af Noel Summerville. John er mere klassisk lydteknikker med ekspertise inden for for akustik, mens Jens har en mere eksperimenterende tilgang til mix. Kombinationen af de to har været en ny og ideel måde at fremkalde bandets lyd.
Artist:
Girls In Airports
Titel:
Dive
Format:
12" LP
Label:
Mawi Music
Barcode:
N/A
Medie:
LP

Similar products