Please sign in so that we can notify you about a reply
Collider er et rockband som gør sig i ekstatisk drømmende guitarmusik. Lydbilledet peger mod stjerneklar shoegaze og 90’er slackerrock, mens progressive skift og en vovet, ulogisk tilgang placerer bandet i sin egen fusionsgenre. Baseret på paranormale, astrale oplevelser og en kaotisk livsførelse er Colliders univers på én gang ekspanderende og omsluttende, som en færdgennem himler, hvor de lejlighedsvis nødlander på fremmede planeter. Sprælsk, støjet spillestil forenes med dreng/pige vokaler, der bevæger sig i forgrunden mellem blide, slørede melodier og snerrende udbrud. Collager af en ny fragmenteret måde at tænke rock på skabes. Sammenspillet er ekspressivt og udpræget sensibelt; en hengivenhed grænsende til det selvopofrende.
Online magasinet Passive/agressive skriver om bandet: "Det er, som om Colliders musik konstant befinder sig lige dér, hvor euforien er ved at kamme over. Lige før den bliver vanvid. Sangene synes aldrig at peake, men er som en fantastisk energi, der aldrig manifesterer sig i struktur. Musikken vil fremad og opad, men kan ikke lette – en ungdommelig positivitet, der aldrig finder retning og derfor bliver til indestængt aggression. Livslysten, der har forvildet sig ind i shoegazens tåger og nu ikke kan finde ud.”
Bandets debut -><- er en collage i fuldlængde, indkapslet gennem DIY produktioner i feriehuse over hele landet. Albummet er produceret af Jens Aagaard, også kendt fra projekterne The Dove is Dead og Tettix Hexxer.
Artist:
Collider
Titel:
Collider
Format:
12" LP
Label:
Escho
Barcode:
N/A
Medie:
LP