Please sign in so that we can notify you about a reply
Punk-band dannet anno 2000 med et eneste formål, at udforske punkens mange afkroge, inspireret af alt fra Roger Whittaker via Jethro Tull til Slayer. Tilsat en god portion gamle dyder som MDC og GG Allin.
Punk ligeså meget forstået som en energi og en optik hvormed vi møder vores omverden. Vi anerkender autoriteter og systemer, som nødvendige i et demokrati, men foragter uligheden og konformiteten som fylder dette samfund. Her forstået helt overordnet både ift. politikken der udføres uanfægtet folkets reelle behov, og en kommerciel musik-branche som har sejret sig selv ihjel med idiot-rotations playlister der begrænser diversiteten, og reducerer den almene medie-forbruger til en lemming i frit fald!
Vi håner konceptet »upcoming", som værende en stupid undskyldning for at få aktører i vækstlaget til at slikke røv på branchen, og tæmme deres gode ideér til at blive som tamme vilddyr i en zoologisk have.
Juli 2016 bød på release af 7” vinylen ”50 RMB”. En 100% DIY udgivelse om epicenteret af bandets sidste Kina-tourné; besøg på et kinesisk provins-hospital efter en særdeles våd aften og en scootertur ude af kontrol der ender med en guitarist i kantstenen, blod ud af øret og en frustreret tour-guide som gentager ordene ”Don’t get sick in China”!
Side B af denne Kinarøde 7” er Clean Boys på noise. En disciplin bandet har dyrket siden primo 2014, hvor Clean Boys medlemmerne kaster sig over el-guitar og synth i et 100% analogt noise-ensemble. B-tracket er indspillet uden dubs eller anden manipulation end indstilling af lydniveau.
Cover sleeve design er udformet på en eftermiddag af bandet selv – ren Jørgen Clevin fitness med papir, saks og limstift.
Artist:
Clean Boys
Titel:
50 RMB
Format:
7"
Label:
Clean Boys
Barcode:
N/A
Medie:
7"