Please sign in so that we can notify you about a reply
Bisses stærkt imødesete album 19. 6. 87, der senest har budt på den funklende singleforløber ‘Legeaftale’, vil snart se dagens lys og er sat til at udkomme på vinyl d. 29. september. Albummet er Bisses 7. albumudspil.Det kommende album synes længe ventet blandt mange Bissefans, hvilket især har kunnet mærkes på den modtagelse, de to albumforløbere ‘Bjælkehuset’ og ‘Legeaftale’ har fået. Begge singler blev øjeblikkeligt tildelt stor radiobevågenhed på P6 Beat og strøg begge i direkte A-rotation. I denne måneds Gaffa-magasin florerer sangskriveren desuden på forsiden, hvortil Gaffa har bragt en stor reportage om Bisses hjemby Kirke Såby og dennes betydning for albummet.
Om det kommende album udtaler Bisse:“19. 6. 87 er mit VHS-lydbånd. Om min barndom. Om børnene af 90‘erne og 00‘erne. Tusindårsungerne. Om den danske provins. Om blomstring og om at blive voksen. Om mine følgesvende. Om fjerne slægtninge. Om det og dem, der ikke længere findes. Om at mindes... Spol tilbage og se frem.”
Albummet er indspillet i vinteren og foråret 2017, og er produceret af Mads Brinch Nielsen, som også producerede Bisses sidste album Højlandet. Udover Bissebanden (Adi Zukanovic, Lars Bech Pilgaard, Bjørn Heebøll og Anders Bach Pedersen) medvirker bl.a. violinisten Nils Grøndahl (Under Byen m.fl.), et efterskolekor fra Musikefterskolen i Humble, sangere fra Københavns Drengekor, et blæserensemble og en strygerkvartet. Det er således en Bisse i vokseværk vi bliver præsenteret for på dette album.
Artist:
Bisse
Titel:
19. 6. 87
Format:
2 x 12" LP
Label:
Minimum Recordings
Barcode:
N/A
Medie:
LP