Beachheads powerpop-debutalbum fra 2017 tog verden med storm og blev beskrevet som "Catchy as fuck" af Stereogum og "Resiliently heart-heavy" af Rolling Stone Magazine. Nu er de tilbage med en plade, hvor producer Frode Strømstad fra I Was A King har pillet alle lagene med klassiske rocktrick af og er kommet helt ind til benet af bandets musik.

Der kan være nogle stjålne glimt af powerpop tilbage, hvis man virkelig leder, men Beachheads II kan lige så godt beskrives som Love med lidt flere punkplader i samlingen, eller en post-punk version af tidlig Oasis. Her er romantik og socialrealisme, dystopi og kærlighed.

Ligesom det forrige album er teksterne stadig vokalist Børild Haughoms område. Bandets noget tilbagetrukne vokalist tematiserer hverdagen i Stavanger, hvor han for nylig er blevet far til to tvillinger. Forud for det forrige album mistede Børild sin egen far. Både hverdagsbegivenheder og verdensomspændende politiske begivenheder siver ind i livet i Stavanger og sætter deres præg på teksterne. I de mere afdæmpede og mørke tekster udforskes dødsangst, følelsesløshed og overvældende bekymring. I opsvinget fejres uforgængeligt sammenhold og livets genopdagelse gennem sine nærmeste.

Gennem sine børn har Børild leget gemmeleg med meningen med livet og lært at værdsætte de nære ting. Sådan smelter Beachheads andet album ind i den vestlige tradition for at se det store i det små, fra protestantisme til Hans Nielsen Hauge, via kvækerne til nutidens nøgterne hverdag.

Trods de seriøse hverdagsrealistiske tekster vidner musikken om et ønske om at løfte humøret og moralen. Det modsætningsfyldte komplementerer og balancerer hinanden. Bag al kampen i vores liv kan der være en fin melodi, hvis du lytter. Beachheads II er et hverdagssoundtrack, en lærebog i dyb glæde og accept af livet, som det er.