August Rosenbaum Trio - Live LP

150,00 DKK
HIATUS_000
Udsolgt
 

Nogle ting har det med at falde helt på plads over tid. I syv år har August Rosenbaum på klaver, Jesper Thorn på kontrabas og Rasmus Lund på trommer udgjort August Rosenbaum Trio. Og som årene er gået har omtrent 2000 timer sammen bag instrumenterne givet bandet et slags fælles åndedrag. Et åndedrag, der på pladen ‘Live LP’ hvæses, spyttes og sukkes ud, som var det fra ”et tre- hovedet monster”. August Rosenbaum forklarer lyden sådan:
”Vi forsøger at spille sammen som én organisme, for i fælleskabet kan vi bedst forme den stemning, vi går efter.”
Man kan næsten sige, at pladen er produceret igennem syv år. Hver eneste gang de tre har sat sig sammen, har de mejslet, banket og smurt sammenspillet, og det har forplantet sig i musikken.
Livepladen der er indspillet i Copenhagen Jazzhouse indeholder nye sange, men fortolker også en række af August Rosenbaums prisvindende kompositioner fra hans debutplade Beholder. Genren er svær at sætte prædikat på. For det er jazz, men det er også vemodig filmmusik og progressiv rock. Igennem simple melodier afkodes følelserne mellem vrede, sorg og skønhed, som synes så svære at sætte ord på. Med Rosenbaums erfaring som filmkomponist og som arrangør for soulbandet Quadron tilføjer han jazztemaerne en inderlig enkelhed. Man overraskes over det man møder, men føler sig aldrig tabt. Livepladen viser med usnobbet poesi, hvordan simple temaer transformerer sig gennem fremdrift. Uden nogensinde at knægte den underliggende fornemmelse af, at der er tid nok, når de tre musikere spiller sammen.
Det virker måske ikke som den mest indlysende idé at udgive en jazzplade på vinyl her i 2011. Og så en liveindspilning, hvor intet kan gøres om, og al lyd bløder i alle mikrofoner. Men netop den filterløse livelyd kommer særligt til sin ret på LP, og trioen har ligesom de danske bands Thulebasen og Iceage fra selska- bet Escho haft Lupo Lubich fra Dubplates & Mastering i Berlin bag knapperne. Derfor lander pladen med de tre unge musikere et nyt sted. Et sted i mellem genrer, stemninger og lag af lyd.

Kunstner:
August Rosenbaum Trio
Titel:
Live LP
Format:
12" LP
Selskab:
Hiatus
Stregkode:
N/A
Produkttype:
LP