Arbirk - Hide in Plain Sight

200,00 DKK
CELEBREC42
På lager
 

Den alternative rocktrio Arbirk er klar med opfølgeren til debutalbummet 'Disguises' fra 2017. Det nye opus 'Hide in Plain Sight' udkommer 20. maj på Celebration Records. I tiden siden debuten og det nye album er Arbirk draget ud på en kreativ opdagelsesrejse for at finde nye måder at skrive og producere sange på. Blandt andet med kyndig assistance gennem samarbejder med Simon Ask Ladekarl, Marie Hageltorn Christiansen, Asger Techau og Torben Guldager, med guitarist/multi-instrumentalist Daniel Buchwald fungerende som producer. 
 
 At Arbirks lyd og udtryk er bredt mere ud, viser sig ligeledes i den instrumentale alsidighed, som trioen lægger for dagen og bidrager til det solide indtryk af originalitet, man får i mødet med dette album. Foruden det konventionelle arsenal - guitar, synths, bas og trommer - har Buchwald, Rasmus & Henrik Arbirk Larsen fundet så eksotiske lydkilder som kalimba, flygelhorn, saxofon og tibetansk syngeskål frem af gemmerne til at tilføre deres både storladne og intime sange sonisk særpræg og skabe en klædelig fornemmelse af legesyg nysgerrighed over det gennemarbejdede og flot arrangerede værk.
 
 Det har resulteret i et album, som er langt mere udadvendt end debuten. Teksterne kredser ganske vist stadig om tunge emner som forbudt kærlighed, død, at elske nogen på afstand og forsøg på at dekonstruere samfundets idealer og værdier. Men de serveres med en iørefaldende imødekommenhed, der vokser for hvert lyt. 


Kunstner:
Arbirk
Titel:
Hide in Plain Sight
Format:
12" LP - Gul vinyl
Selskab:
Celebration Records
Stregkode:
N/A
Produkttype:
LP