ANTI RITUAL - Expel The Leeches

180,00 DKK
Indisc36
In stock
+

Københavnske Anti Ritual er tilbage med deres anden udgivelse og første fuldlængdealbum ‘Expel The Leeches’. Ti numre med rasende og kværnende blackened hardcore, der leverer en bidsk kommentar til verdens tilstand. Alt imens Anti Ritual trækker på dødsmetal, black metal og grindcore så vel som hardcore i skabelsen af sit rasende udtryk, understreger bandet tematisk set aggressiv musiks potentiale som en politisk aktivitet og i for- længelse heraf dens katarsiske funktion for de involverede.

Emner som den moderne kapitalisme, den tiltagende fascismes mange forklædninger, frygten for det totale miljømæssige kol- laps og deraf hvilken verden, vi efterlader til vores børn, er det essentielle brændstof på denne harske, men også dynamiskeplade. Den centrale nerve bag numrene har været at finde en konstruktiv ventil for det mindre end optimistiske syn, som mø- der alle, der gider se op fra deres skærme i længere end et par sekunder. Numrene er skrevet af Anti Ritual som et forsøg på at håndtere og sætte ord på det, der omgiver os alle.

Som det var tilfældet med Anti Rituals selvbetitlede EP fra 2014, er albummet ikke ment som et pessimistisk statement. Den in- tense vrede, der gennemtrænger disse numre stammer fra et dybfølt ønske om at bruge harmen til noget positivt. Det er en måde at undgå at blive opslugt af den totale apati og den lang- somme, men sikre nedsænkning i den sump af ligegyldighed, der dækker hver en millimeter af tilværelsen i det postmoderne samfund. En apati, der nu truer hele vores eksistens som art her på kloden.

‘Expel The Leeches’ er skrevet, optaget og produceret af ban- det selv, mastereret af Brad Boadright (Nails, Sleep, From Ashes Rise o.a.) og bærer artwork af Morten Grønnegaard og Nikolaj Borg. Albummet udkommer på vinyl og alle digitale platforme d. 29. oktober 2021 via Indisciplinarian.




Artist:
Anti Ritual
Titel:
Expel The Leeches
Format:
12" LP
Label:
INDISCIPLINARIAN
Barcode:
4260153748365

Similar products

130,00 DKK
Format: 12" LP, CD
140,00 DKK
150,00 DKK