Jeppe Beldring - Natten mellem søndag og mandag

Reference:

Label:

More info

“Natten mellem søndag og mandag” er den sene pladedebut fra 38-årige JEPPE BELDRING, som først fik sine musikalske nosser, da voksenlivets kværn af alvor dukkede frem på scenen. Tungt inspireret af livet som landmåler, familiefar og sommerhusejer til et bindingsværkshus på Lolland gik Beldring for et par år siden i gang med at skrive og indspille de ti sange, der nu udgør det foreliggende debutalbum.

Beldrings sangskrivning og musikalske udtryk har sine rødder i en dansk folkrocket tradition, der tager udgangspunkt i stemme, tekst og den gode gamle akustiske guitar. Det lyriske udsyn er ikke rockstjernens, men den ”almindelige” mand, far og arbejder, og Beldring læner sig således op af en jordnær, men stadig poetisk dansk sangskriver-tradition a la John Mogensen, Allan Olsen og CV Jørgensen i sin beskrivelse af liv, der leves blandt mennesker, som de er flest.

”Natten mellem søndag og mandag” er skrevet, indspillet og produceret over to år af Beldring selv med assistance fra de implicerede musikere og mixet af Jakob Reichert Nielsen, som er kendt for sit arbejde med bl.a. Lack og Total Heels. Albummet er en voksen mands både varme og skarpe værk, der i en moden stemmeføring akkompagneret af rockband, velskrevne melodier og arrangementer i en tidsløs, håndspillet æstetik beskriver livet i DK og verden fra nærmeste subjektive hold, i øjenhøjde, lige her og nu.

Customers who bought this product also bought: