Nyhed
SONS OF CAIN Re:Sons Of Cain

SONS OF CAIN - Re:Sons Of Cain

Katalognummer:

Selskab:

Det er ikke fordi, at Aalborg-bandet SONS OF CAIN nåede at udgive store mængder af materiale i sin korte levetid. Men med soundtracket til Niels Arden Oplevs film ‘Portland’ fra 1996 skabte de noget af det mest dystopiske rockmusik, der på det tidspunkt kunne støves op i Danmark. Bandets musik er siden blevet beskrevet som en togrejse gennem et mørkt og dystert univers, der stadig føles lige så intenst og relevant nu som dengang. SONS OF CAIN gik i opløsning kort efter ‘Portland’s premiere i foråret 1996, og opmærksomheden omkring filmen og bandets musik svandt hurtigt ind.

120,00 DKK inkl. moms

Yderligere information

Over årene har interessen for bandets musik dog levet videre, og numrene fra filmen har betydet noget for enkeltpersoner, ikke mindst forskellige musikere, hvilket SONS OF CAINs medlemmer har erfaret i årenes løb. SONS OF CAIN blev i oktober 2017 gendannet med det formål at spille én reunion-koncert som opvarmning for Kellermensch, der selv har været mangeårige fans af bandet. Flere af medlemmerne fra Kellermensch dannede i sin tid bands direkte inspireret af SONS OF CAIN, som de spillede covernumre af i deres tidlige dage som musikere. Og dermed var ringen sluttet.

Indtil nu har det kun været muligt at finde sangene fra ‘Portland’ på de originale cd-formater, der udkom i et stærkt begrænset oplag, eller på YouTube i varierende kvalitet. Indisciplinarian genudgiver nu sangene som sit eget selvstændige EP-værk under titlen ‘Re:Sons of Cain’ på vinyl og digitale formater i håbet om, at SONS OF CAIN’s musik vil nå bredere ud, end den har gjort hidtil. I forbindelse med udgivelsen samles bandet til tre danske koncerter, som både fejrer udgivelsen og efter al sandsynlighed også afslutter bandets rejse...vær den første til at gå om bord på en togtur ind i mørket.

Kunder, der købte denne vare, købte også