Søn – Det Skandinaviske Design

Katalognummer: NA1100

Søn er det nye kuld. Sine mødres sønner, der tager hjemmefra i en søgen efter det andet, i en trang til at komme væk, ud og videre. Til at finde sin egen vej, sit eget væsen og skabe sit eget. Og det har Søn gjort med deres de- butalbum ‘Det Skandinaviske Design’. Et musikalsk sprudlende og tematisk fabulerende album, der er stilistisk udefinerbart, dybt personligt og fuld af nærvær og nødvendighed. Melodisk sensibilitet og den unge voksnes udsyn fortættes i finurlige sangstrukturer og et følsomt sammenspil med plads til instrumentale trips med tråde til jazz og anden improvisationsmusik. Søn har måske Morrissey hængende på væggen og Caspar Eric stående på bog- hylden, men Søn lyder først og fremmest af Søn.

Søn er fem tætte venner, der mødte hinanden under et højskoleophold. Her fandt de ikke bare et personligt fællesskab, men også et nært musikalsk bånd og et fælles sprog i den musik, de begyndte at spille sammen. I de sidste to år har de arbejdet sig ind på hinanden musikalsk og udgivet en EP, mens de i mellemtiden er rykket tilbage til byen. Sanger, guitarist og sangsmed Kristoffer Jessen skriver skriver mere eller mindre færdige sangskitser og ta- ger dem fra soveværelset til bunkeren i Nordvest, hvor bandet øver. Herfra arbejder de sammen på musikalsk at digte videre på historierne, dykke ned i de følelser, som de fremkalder, og udtrykke det gennem musikken.

160,00 DKK inkl. moms

Kunder, der købte denne vare, købte også