RISING - Sword And Scythe

Katalognummer:

Selskab:

Den episke metal-kvintet RISING tager et ambitiøst skridt med bandets fjerde album ‘Sword And Scythe’, et konceptalbum om menneskehedens historie set gennem et kosmisk cirkulært perspektiv, hvor det fulde potentiale af bandets musikalske vision udfolder sig i en samling sange med både progressivt udsyn, melodisk tæft og heftig aggression.

160,00 DKK inkl. moms

Yderligere information

RISING tog form i 2008, da grundlæggerne trommeslager Martin Niemann og guitarist Jacob Krogholt delte en vision om et metalband, der indeholdt alle de træk, som for dem gør denne specifikke genre spændende: Aggression, tyngde, melodi, musikalsk kunnen og ikke mindst narrativer om både natur og urkræfter såvel som konkret opposition mod undertrykkende strukturer og ideologier. Efter at have udgivet to EP’er og to albums som en trio, der musikalsk trak på doom og sludge, udvidede Niemann og Krogholt bandet til en kvintet og tilføjede dermed nye dimensioner til deres signaturlyd.

RISING har nu færdiggjort deres fjerde album ‘Sword And Scythe, et monumentalt konceptalbum bestående af ti sange og to instrumentalnumre produceret af Jacob Bredahl og bandet, mens albummets artwork og visuals endnu en gang er udtænkt og udført af sanger Morten Grønnegaard. Musikalsk viser albummet et ensemble, der bevæger sig i en mere progressiv retning, alt imens de sikkert opererer med en bred vifte af dynamik og finesser inden for deres kompositoriske og spillemæssige kunnen. Albummet varierer fra hurtige, korte sange til længere episke numre med progressive strukturer, og der fremvises kontinuerligt en voldsom slagkraft balanceret af en distinkt fornemmelse for melodi og finesse, ikke mindst i de opdaterede twin guitar- arrangementer. Albummet bliver herudover beriget af en flok musikalske gæster, der tilføjer kor-vokaler, piano, trombone og også mellotron-parter, der spilles af Tim Christensen.

Kunder, der købte denne vare, købte også