Orm - IR

Katalognummer:

Selskab:

Det bornholmske black metal-orkester ORM er nu klar til at give slip på sit andet album, der har fået titlen ‘Ir’. ORM tog form i 2015, og i 2017 udgav bandet sit første selvbetitlede album på Indiscipli- narian. ‘Orm’ tog sit udgangspunkt i mytiske fortællinger om men- neske og natur akkompagneret af en storslået, melodisk og samti- digt rå og direkte black metal, der på sin egen vis smelter musik og narrativ sammen til et kropsligt og nærværende hele.

Næste kapitel i ORM’s fortælling er ‘Ir’. Albummet består af de to kompositioner ‘Klippens Lyse Hal’ og ‘Bær Solen Ud’, og bandet har selv produceret og udarbejdet pladens visuelle side. På ‘Ir’ er kon- trasterne større end før, det komplekse mere komplekst, det simple mere simpelt og melodierne gribende og uomgængelige. Formen er langmodig, dynamisk og explorativ, og den musikalske ambition og fremførelse vidner om et orkester, der kompromisløst lader siglede af sin egen flamme - hvorhen den end måtte lede. Albummetsfortælling har sit omdrejningspunkt i altings forgængelighed og eren personlig refleksion over, hvorledes dette aspekt rummes i detmenneskelige drama, religionen og naturen.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

Yderligere information

Musikforsker Tore Tvarnø Lind har taget sig tid til at lytte og ned- fælde følgende ord om ‘Ir’:

Alle har nogen at miste, tabet er fælles. Ir er en måde at leve videre med en nær slægtning, der ikke længere er i livet, men har taget det med sig. Ormgår til i rådvildhed, skriver en mytologi for at udholde sorgen og for at fin- de svar. Men myten er hyklerisk, en tvivlsom trøst, og svaret et tomt ekko.

Ir er et tålmodigt monster, den hårde malakit med tusinde grønne øjne, en black metallisk dies irae, som det kaldes i dødsmessen. Ir er vredens dag, højtideligt som et requiem. Bærer den døde, der er lyset, ad sagnomspund- ne gange til de lyse haller. Men Ir er et paradoks, en måde at forstå døds- viljen i den anden med ømhed. Sortklædt ser Orm den døde spire.

Dramaet er lokalt, døden er i det nære. Opalsøen og Syvmasteren, som stod ved Bastemosen, placerer den sorgfulde vandring, der er Ir, i den bornholmske urskov. Vildlivet som hjemsøges af hvileløse minder. Ir er eden med de underjordiske, et løfte mod glemslen. Ir er de sorte ryttere, der med hammerhorn, råberøst og styrkesværd tordner i støvet pragt mod Hammeren. Ir er solnedgangen over menneskelivets glød. Sørgekvadet er sammensat.

De skøjtende vinterskikkelser på de monokrome ø-billeder er her ikke mere. Vi skal endnu ikke dele deres skæbne, men de minder os om, at også vi vil mistes. Måske håbet om, at vi var elsket. Under isen i vandets mørke, ormen dvæler over grå granit, den er fra en anden tid, en tid, hvor månen var ydmyg.

Kunder, der købte denne vare, købte også