Mames Babegenush - Mames Babegenush with Strings

Katalognummer: GMCLP03

Selskab:

Østeuropæisk ekstase møder nordisk stryger-melankoli på Mames Babegenush with Strings.

Mames Babegenush er tilbage med deres femte studiealbum. Det hedder Mames Babegenush with Strings, og som titlen antyder, har de på albummet fået selskab af en strygerkvartet fra københavnskeLiveStrings.

180,00 DKK inkl. moms

Yderligere information

Mames Babegenush beskriver sig selv som et liveband, og selvom musikken naturligvis er skrevet og komponeret på forhånd, så finder den først sin endelige form, når den bliver fremført for et publikum. Det er især tilfældet på Mames Babegenush with Strings, som er optaget foran et live publikum.

Det er med til at give albummet en autenticitet og en nerve, som er svær at opnå i et studie.

”Det er vores bedste og reneste album til dato. Vi har valgt at gribe det meget minimalistisk an denne gang, så alt, hvad du hører på albummet, er præcis, som det lød, da vi optog det live foran en publikum. Der er ingen elektroniske elementer eller efterredigeringer, alt er akustisk,” siger saxofonist Lukas Bjørn Rande.

Inspirationen til Mames Babegenush with Strings er fundet i østeuropæisk folkemusik og i klassisk musik fra Norden, og albummet er derfor en eklektisk blanding af traditionelle østeuropæiske folkesange og bandets egne numre, som har en markant mere nordisk lyd. Det giver et album, som kan rumme alt fra lyden af nordisk vintermelankoli til den ekstatiske og umiddelbare danselykke ved et østeuropæisk bryllup.

Kunder, der købte denne vare, købte også