Nyhed

Prefix Suffix - Qualities Of Naught

Nyhed

Prefix Suffix er et enpersons noise- og avantgarde-metalprojekt med base i Fredericia.

Deres nye album Qualities Of Naught kommer ind på emner som seksualitetens flydende natur, religiøs tankekontrol og Jordens uundgåelige hævn over mennesket. Alle instrumenter, vokal, støj og produktion er udført af projektets eneste medlem. Hele albummet er endda optaget på spolebånd og mikset analogt.

Prefix Suffix gør ofte brug af nyfortolkninger af gamle musikstykker, kendte og obskure. For eksempel er en black metal-version af “Kringsat af Fjender” den anden single fra albummet.

På albummet findes også GG Allin sangen “Snakeman’s Dance”samt en forlænget udgave af “Snailspace” - begge fra The Limbless Animals Single, som aldrig har været udgivet fysisk i deres studieversioner.

I sine live-optrædener bliver sangene spillet i forsimplede versioner ved hjælp af trommemaskine, el-bas, loops og effektpedaler. Dette kan høres på Prefix Suffix’ sidste album Live in Studio: One Take in Spectacular Mono. Hvorimod der på det kommende album bliver taget brug af mange andre elementer som f.eks klokkespil, nåle, og circuitbendet legetøj.

Projektet har en bred palette af inspirationer; fans af Swans, The Residents, Burzum, Laibach og Merzbow kan finde kvaliteter i den intethed, som Prefix Suffix er.

Qualities of Naught udkommer på vinyl LP gennem Virkelighedsfjern den 5. september 2020.

 

- +

Pladeselskab: Virkelighedsfjern

Menu

Settings