Nyhed

Fugleflugten - Æon

Nyhed

Med storladne, guitarbårne lydlandskaber, eksperimenterende beats og en kraftfuld vokal åbner Fugleflugten portene til sit helt eget univers under violette himmelstrøg. 



Der skrues op for kontrasterne i Fugleflugtens lydunivers, når storladen melankoli smelter sammen med berusende vildskab. Båret frem af eksperimenterende beats og melodiøse guitarer præsenterer de fire venner i bandet lytteren for et fortryllende univers. Her findes fortællinger om ukuelig længsel, frihedens vingesus og uforsonlig kærlighed. Om samhørighed, inderlighed og fabeldyr. Rasmus Ydes karakteristiske og kraftfulde vokal leder gennem de drømmende lydlandskaber, hvor kun nysgerrighed og lyst sætter grænser for fantasiens forløsning. Hans lyrik spænder mellem det umiddelbare og det storslåede – det hverdagslige og det ophøjede. De spejles i lydsiden og skaber tilsammen et sjældent set helstøbt univers.

Opfølgeren til bandets anmelderroste debutalbum udkommer nu. Albummet hedder ÆON og er en mere personlig og selvsikker plade om at give slip og lade sig glide med strømmen gennem livets forskellige faser. 

Trackliste:
01 I ÆON
02 Krysantemum
03 Solar Plexus
04 Somme Tider
05 Lysvågne
06 Du Er En Bølge
07 Terra Ignota
08 Fuld Fart
09 Som Duggen Falder
10 II ÆON

- +

Menu

Settings