Nyhed

Baby In Vain – See Through

Nyhed

Baby in Vains “See Through” er en sonisk sammensmeltning af oprørsk rockæstetik. Til tider ligefrem og konfronterende, faretruende som Sonic Youths skævvredne klagesange, eller sløret og doven som Royal Trux. Empatisk og storladen med en overlæbe, der kruses i et overlegent smil.

Andre gange er musikken indadvendt, en krystalliserende linse, mild som shoegaze, præget af delikate dynamikker eller fyldt op med fjerne koraller af drømmende pop. En enhed af girl-group vokaler, der skæver til den umiskendelige glæde fra garagerocken, hvor to guitarer og et trommesæt i årtier har givet anledning til nye drømme om fremtiden. Gennem det hele løber stærke melodier som bindeled mellem alskens lege rundt i rocktrioens muligheder.

“See Through” er instinktiv. Albummet har aldrig intentioner om at udfolde en komplet historie af DIY udtryk inklusiv alverdens styrke og sårbarhed. De musikhistoriske referencer virker ikke tilbageskuende, tværtimod får de nyt liv gennem en fornemmelse af intuitivt brug af rockens æstetik. Lyden af et album lavet af unge mennesker, der handler om at være netop et ungt menneske med alt hvad det indebærer af tanker om selvbillede, kærlighed, lyst, samfund, at blive forladt og at tage chancer.

More details

- +

Pladeselskab: Escho

 
Mere Info

Trackliste:

A1: Before You
A2: Koreografi
A3: Million
A4: 2019
A5: You Don't Have To Pretend

B1: Be My Baby Now
B2: Wherever I Go
B3: The Real World
B4: See Through
B5: Bodyface

Menu

Settings