Nyhed
Oede Oe og Lille Kommune præsenterer Første Halvår, en LP-udgivelse af Michael Mørkholt (Solhorn, ÆMÆX, Emnet) og Andreas Pallisgaard (Pinkunoizu) under navnet Anden Enhed.
Anden Enhed er en duo, der spiller på analoge synthesizers - sekvenseret i og uden for tid med hinanden. Musikken er skabt ud fra systemiske improvisationer og koncentrerer sig om cykliske former og organiske forskydninger. Pladen bevæger sig imellem forskellige dynamiske tilstandsplateauer, hvor de større narrativer sidestilles med nedslag i klanglige og rytmiske mikrostrukturer. Musikken kan høres som en abrupt meditation; utopisk og selvoptaget i sin egen logik, med spejlinger i en af lang og plum- ret musikhistorie af ritualistisk folkemusik, moderne komposition og kosmisk musik.