Burning Velvet – Listen

Selskab:

Burning Velvet er det musikalske output for Nicolai Wøldike Schmith. Stemmen er for det meste dyb og følsom, men rummer også det mere skrøbelige og følsomme register.

Nicolai holder til i den mindre, men smukke, middelalderby Svendborg, og spiller lo-fi Americana med stor kærlighed for det filmisk stemningsfulde udtryk, originale tekster og den rå upolerede lyd spillet på vintage gear. Nicolai elsker Epiphone guitaren fra 1944, en open back banjo, de gamle el-guitarer fra Sears i 50erne og den runde stumpe lyd fra en Höfner club-bas, spolebåndoptagere, båndmikrofoner, hvid støj og vinyl.

150,00 DKK inkl. moms

Yderligere information

Burning Velvet har været aktiv siden 2014 og har de første par år spillet med et skiftende hold af musikere og eksperimenteret med forskellige konstellationer og udtryk. Lige fra solo og helt stripped, ikke ulig Gillian Welch, til full-blown psych-rock hvor hele bandet giver alt hvad de har i sig og rammer et udtryk et sted midt imellem The Black Keys og Velvet Underground.

I starten af 2016 skrev Burning Velvet kontrakt med Celebration Records og har siden udgivet to singler og et ambitiøst 2-LP debutalbum, som blev promoveret med en større turné i Danmark, Tyskland og Schweiz, og med flotte anmeldelser til følge i bl.a. MINT og Rolling Stone Magazine i Tyskland. Med undtagelse af debutsinglen ‘Mr. Ghost’ er alle tidligere udgivelser rene solo-indpilningner med Nicolai som eneste musiker, der viser hans take på autentisk lo-fi og vintage Americana, bluegrass og roots music.

Den 21. September 2018 udkommer album nr. 2 fra Burning Velvet, hvor Nicolai igen har samlet et nyt stærkt hold af musikere til at udtrykke endnu et stilskifte fra den musikalske kamælæon. Denne gang med et bud på hvordan Dark Americana kan lyde anno 2018.

Musikerne, som er håndplukket af Nicolai og specielt udvalgt til den nye lyd, består af:Moogie Johnson (guitar, bas og backing voc), Camilla Munck (backing voc, keys) ogTobias Lange (trommer, backing voc.), som tidligere har udgivet plader som Wynona og fungeret som backing for Cancer og Chorus Grant.

De første to singler fra albummet ‘Standing In the Sun’ og ‘Fragile’ er begge blevet taget godt imod på radiostationer over hele verden og har bl.a. fået airplay i Australien, USA, Amazing Radio i London og på DR P4 herhjemme. 3. single ‘Waiting For My Train’ udkommer den 31. august.

Kunder, der købte denne vare, købte også