Analogik - Havnens perle

Katalognummer:

Selskab:

Efter mange år uden lyd, og en større børneproduktion, er der nu atter røre i andendammen hos Analogik.

Havnens perle er en nyfortolkning af visen på en analogisk måde med inspiration fra hele verden. Gamle udslidte og kasserede instrumenter får nyt liv på en mere stille og eftertænksom Analogik plade.

Analogik har spillet verden over, og nogle af højdepunkterne tæller blandt andet Glastonbury festival, Fusion festival og Roskilde festival som de flere gange har gæstet. De er kendt for at lave en fest, på deres helt specielle og meget laid back måde.

Gennem tiden har de været præget af balkan, swing, etiopisk jazz, cowboy musik, sømandsmusik, indisk musik, bossanova og meget mere - og næsten altid med et twist af hiphop.

Deres nye plade er på mange måder mere stille end nogle af de foregående udgivelser, og næsten alle numrene, med nogle få undtagelser, trækker tråde til viser på den ene eller anden måde - dog med et skvat hiphop, inspiration fra hele verden og elektroniske produktioner.

Albummet er indspillet på gamle udslidte og til dels forkastede instrumenter, der har fået deres eget liv, på den nye plade. Et gammelt klaver, et falsk trædeorgel og en faldefærdig utæt tuba kan nævnes som eksempler. På pladen kan man som eksempel høre håndspillet vibrafonette, et gammelt pivfalsk klaver, surf guitar, sømandskor, tuba, diverse saxofoner, percussion, trompet, synths, sav, banjo, violin og en masse elektronik.

Yderligere information

Medlemmerne i Analogik tæller Asger Strandby, også kendt som doktor lazer og producer i gruppen Khalazer. Derudover er der Jesper Kobberø (guitar, sav m.m.), Theis Bror (Saxofoner) og Magnus Damgaard (bas, tuba, synths m.m.). På pladen er der også adskillige gæstemusikere på percussion, vibrafonette, violin og andet.

Nogle af numrene er tilbage fra gruppens tid på nørrebro teater, hvor de lavede forestillingen Oliver med et Twist med bl.a. Rune Klan. Andre er numrene er blevet til stille og roligt i gruppens ånd på tværs af danmark fra Djursland til København.

Kunder, der købte denne vare, købte også