Du er her

Solbrud

Vemod
Solbrud Vemod
150,00 kr.

SOLBRUD annoncerede fornylig udgivelsen af deres tredje fuldlængde ‘Vemod’ – et album, der forudsiger menneskehedens forestående fald, musikalsk akkompagneret af bandets unikke og storslåede version af black metal. ’Vemod’ konsoliderer på stærkeste vis SOLBRUDsom et band med en særegen kunstnerisk vision udfoldet i kompromisløs og grænsesøgende black metal, som de allerede har vist det på de to foregående albums ’Solbrud’ (2012) og ’Jærtegn’ (2014). Den forestående fredag 19. maj udkommer det 11 minutter lange opus ’Forfald’ fra det nye album som digital single, men allerede nu har sangen eksklusiv premiere via det amerikanske metal-site Metal Injection, der beskriver 'Forfald som "...æterisk perfektion".

‘Forfald’ indtager en central plads på ‘Vemod’; musikalsk set ved dets overbevisende eksempel på SOLBRUDs stormfulde og voldsomt ekspressive black metal, mens nummeret samtidig tilvejebringer pladens gennemgående tema: Menneskehedens dårskab og grådighed, hvis konsekvens bliver vores fald, og samtidig en afvisning af den handlen og tankegang, som ultimativt vil føre til artens udslettelse. Pladen indeholder således et særdeles pessimistisk syn på mennesket, men udtrykker også en dyb kærlighed til naturen, vores oprindelse og de kræfter, der virker i og omkring os. 

'Vemod' er som Solbruds forrige album 'Jærtegn' indspillet med producer Lasse Ballade (Slægt, Orm, Halshug) i dennes Ballade Studios på Indre Nørrebro, og legenden Flemming Rasmussen (Metallica, Morbid Angel, Rainbow) har stået for masteringen. Som på bandets forrige to plader er ’Vemod’ udgjort af 4 numre, som sammenlagt giver pladen en spilletid på 50 episke og intense minutter.