Du er her

Peppermint B

Head Perfume
Peppermint B Head Perfume
150,00 kr.

Forudbestil det nye album Head Perfume fra Peppermint B, og vi sender så du har det på releasedatoen d.3. marts.

Manden bag Peppermint B er Steffen Westmark fra The Blue Van, som har bevæget på både den hjemlige og internationale musikscene i en årrække, og som Peppermint B udfolder Steffen en ustoppelig lyst til at skrive opløftende musik, der indkapsler følelsen af kærlighed, den sidste sommerdag og de små mindeværdige anekdoter. Den stærke og legende vokal er i centrum, imens de musikalske arrangementer trækker på elementer fra 90’ernes indierock/dreampop-scener med et snert af psych og endda lidt bossanova. Fans af navne som The Walkmen, Tame Impala og Woods kommer ikke til at lytte forgæves til Peppermint B.

”Med min musik opfordrer jeg folk til at opsøge det positive, smukke og ægte i hverdagen og finde deres indre ro. Vi skal svælge i gode følelser og altid søge det positive, for det gør os bedre mennesker og giver os lyst til at hjælpe hinanden”, uddyber Steffen Westmark. 

Musikken er produceret og mixet af Peppermint B og Christian Ki Dall (D/Troit, For Akia, Setting Son, Jørck.) i et underjordisk studie i Valby, hvor et mindre arsenal af kompetente musikere har sat deres præg på lyden:

  • Trommer:  Christian Rindorf (The Rumour Said Fire)
  • Bas: Søren Michael Koch (Tim Christensen and the Damn Crystals, Boat Man Love)
  • Kor: Trine Jørck (Jørck)
  • Saxofon: Johan Bylling (D/Troit, Johan Bylling Lang Quintet)
  • Trompet & flügelhorn: Bjarke Nikolajsen (D/troit)
  • Violin: Søren Stensby på violin (Mother Lewinsky).

De resterende instrumenter er spillet af Peppermint B og Christian Ki Dall og musikken er mastereret af Brian Lucey, der bl.a. har mastereret for kunstnere såsom The Kills, The Last Shadow Puppets, The Black Keys & Arctic Monkeys