Du er her

Own Road

Space In Your Time
Own Road Space In Your Time
150,00 kr.

Musikken til Space In Your Time er et udvalg af sange, som er indspillet og komponeret over 2 år i en bunker på Christianshavn og til dels i Horse Around Sound Studios på The Animation Workshop i Viborg. Titlen Space In Your Time er hentet fra det første nummer Mmmh…, og henviser til Own Roads interesse for universet, men også til det moderne menneskes travlhed. Sangene bringer lytteren rundt i forskellige universer, men kædes sammen af Own Roads lyd og stemme. De fleste numre på Space In Your Time er skrevet og bygget op frit ud fra en enkelt lyd eller rytme med udgangspunkt i tilfældige genre alt efter dagen. Der er brugt mange forskellige strengeinstrumenter, percussion, klaver og lyde fra ex. plastikrør, kazoos og forskellige gamle mikrofoner. Mange gange er der brugt vokal som erstatning for elguitar, blæsere eller keyboard. Derudover er der i produktionen brugt flere effekter som rumklang, delay og pitchshifter. Own Roads tekstunivers er både simpelt med simple kærlighedstekster, men også lidt mørkt og indadvendt. Vokalen er ofte Own Roads hovedinstrument og er det der bærer ham frem live. Live fortolkes musikken til et mere simpelt univers i en akustisk folk-udgave med guitarlele og vokal. Ind i mellem med harmonika, banjo og andre instrumenter fra gæsteoptrædende.