Du er her

Morten Mosgaards Orkester

Morten Mosgaards Orkester
Morten Mosgaards Orkester Morten Mosgaards Orkester
150,00 kr.

Morten Mosgaard er født og opvokset vest for den jyske højderyg, i Ikast, han har boet i Herning, Holstebro, er uddannet fra konservatoriet i Aalborg og har nu bosat sig i det sydfynske øhav, på Langeland. Kort fortalt er Morten en vaskeægte jyde der vil ud i verden - og det kan man tydeligt høre på denne debutplade.

Morten Mosgaard har skrevet sange lige siden han selv kunne sidde med sin mors guitar hjemme i stuen i Ikast. På mange måder er Morten en sangskriver som vi kender dem, men så alligevel ikke. Han er uddannet sanger og børnemusiker, og bevæger sig rundt i så forskellige genrer som børnemusik, folk, jazz, a capella og fri improvisation. Det er denne mangfoldighed, der i høj grad pryder debutpladen med Morten Mosgaards Orkester. Pladen indrager både pop, blues, jazz, country og visetradition. Alligevel formår Morten Mosgaard og hans orkester på pladens 10 numre at få skabt ét samlet udtryk med hans karakteristiske vokal, jazzfeeling og enkle, næsten banale, danske tekster.

Med i orkestret har Morten Mosgaard tre af sine nært beslægtede jazzbrødre. Aalborgs egen Christian Skjødt på trommer, bassisten Torben Bjørnskov og den svenske pianist Anders Persson.

www.mortenmosgaard.dk