Du er her

In Memoirs

Love, Dreams & Sunsets
In Memoirs Love, Dreams & Sunsets
160,00 kr.

Bag kunstnernavnet In Memoirs finder vi sanger og sangskriver Morten Fillipsen, der blev født i Esbjerg for 30 år siden, men nu er bosat i København. Han startede sin musikalske karriere for femten år siden, og har siden udviklet sig til en dygtig sangskriver.

”Jeg startede ud i pop-genren. Dengang skrev jeg ikke sangene selv, og det blev til sidst meget upersonligt. Så jeg trak stikket, og fik lyst til at opdage mig selv som musiker” fortæller Morten Fillipsen, og fortsætter ”Grundet min fortid i popverdenen havde jeg udviklet berøringsangst med genren, så da jeg startede med at skrive mine egne sange, var jeg meget bange for, at de blev for poppet”

Men for to år siden fik Morten Fillipsen en “åbenbaring”, da han genså Beverly Hills 90210. Her opdagede han, at de store følelser og klicheer også havde sin ret til at eksistere.

”Den serie er bare så forkert på den helt rigtige måde. Men så gik det op for mig, at sådan er pop jo også. Pladens åbningsnummer Wish er eksempelvis inspireret af netop den serie, hvor de helt store følelser og moraler var i spil. Det er også gældende for hele albummet, hvor der er plads til det storladne og højtflyvende. Sangene er poleret – helt bevidst”

Albummet følger i kølvandet på de tre succesfulde singler: Wish, So You’re Not Alone og All Of My Time, der alle har ramt radiobølgerne i Danmark, Tyskland, England og Irland og playlister fra Danmark til Taiwan. In Memoirs har ligget nr. 1 på Det Elektriske Barometer på P3, og hele to gange været Ugens Hit Tip på P4.

In Memoirs debutalbum Love, Dreams & Sunsets udkommer den 19. Maj på LP, download og streaming.