Du er her

Marzipan Marzipan

Marzipan Marzipan
Marzipan Marzipan Marzipan Marzipan
100,00 kr.

Dette er den italienske sangerinde, musiker og DJ Zelda Pandas’ andet fuldlængde album. Modsat det første album, der var optaget hjemme og rundt om i Berlin og resten af verden med diverse samarbejdspartnere er dette album en mere homogen affære optaget i studiet sammen med den amerikanske trommeslager Big Daddy Mugglestone.

Det hele har et meget direkte og punket udtryk, men med den intimitet, legesyge og kvindelighed, der altid er en del af Marzipan Marzipans musik intakt. Et eklektisk mix af el-guitar, legetøjskeyboards, trommemaskine, snublende loop-pedaler og skæv live-rytmik - og ikke mindst Marzipan Marzipan forunderlige sangtekster, der fremføres med dyb sensuel, italiensk accent.

Zelda Panda har ikke blot vundet fans i sine to hjemlande, Italien og Tyskland, men bl.a. også USA og Danmark. Geiger skrev, at der ikke var ”nogen undskyldninger for ikke at opdage denne helt unikke og meget perspektivrige kunstner nu.” P3’s Det Elektriske Barometer havde hende på hitlisten i tre uger og kaldte hende “intens og forførende.” P2 kaldte debut-cd’en ”fremragende” og sagde, at hun har ”sit eget personlige og ret sensuelle twist.” Den anerkendte amerikanske radiostation WFMU inviterede hende også til at lave en live radiokoncert. Marzipan Marzipan kalder hele tiden på nye sammenligner hos anmelderne og publikum. Lige fra Suicide og Serge Gainsbourg over Peaches, Barbara Morgenstern og Smog til Stereo Total og Casiotone For Painfully Alone. Måske et udtryk for, at hun er svær at sætte i bås, fordi hun er helt sin egen?