Du er her

Marc Facchini

Himmelmekanik
Marc Facchini Himmelmekanik
180,00 kr.

Siden udgivelsen af sin debutplade i 2015, er Marc Facchini både blevet DMA-nomineret og rost til skyerne af flere anmeldere, mens han har spillet Danmark tyndt.

Med sin tredje plade, 'Himmelmekanik', er den dansk/italienske sangskriver klar til at træde ud af sine forbilleders skygge. ”Efter 13 års sangskrivning er jeg endelig nået til et punkt, hvor den musik jeg skriver når mine ambitioner for, hvordan jeg vil påvirke lytteren. Det er en enormt tilfredsstillende følelse, og derfor må jeg også huske at bevare min ydmyghed. I det her liv kan man altid blive klogere, dygtigere og mere fokuseret.”

Sådan beskriver Marc Facchini sin tilfredshed med materialet på 'Himmelmekanik', som udkommer i løbet af 2018. Pladen er den tredje i rækken af soloudgivelser, med den erklærede intention, at tage den danske sangskrivningstradition videre til nye generationer under nye omstændigheder. Forbillederne spænder vidt; fra Allan Olsen, Sebastian og Povl Dissing til internationale navne som Arvo Pärt, Nusrat Fateh Ali Khan og Ali Farka Touré. Marc Facchini uddyber: ”Jeg vil gerne lave noget musik, som på moderne vis forholder sig til den perlerække af magiske danske sange, som der er blevet skrevet de sidste 50 år. I dag er der kortere fra Thisted til Tokyo, end nogensinde før. Når jeg beskæftiger mig med noget så kasse-agtigt som dansk sangskrivning, giver det mening at inkorporere estisk minimalisme, sydasiatisk sufi-sang og malinesisk blues, fordi alle de ting er en del af, hvordan Danmark lyder i dag.” For at forløse de musikalske ambitioner, har Facchini fået en gruppe af landets mest lovende musikere til at medvirke på pladen, som genre- og aldersmæssigt spænder bredt, med blandt andre Kentaur, Bisse og Søren Kragh Jacobsen på CV'et. Albummet er co-produceret af Neill C. Furio og Mads Graves P.

Line Up:

Alexander Mackenzie - guitar

Jacob Koefoed – trommer

Lars Bech Pilgaard – guitar

Mads Graves P. - produktion

Marc Facchini – vokal, guitar, klaver

Maria Jagd – violin, bratsch

Neill C. Furio – produktion

Sebastian Vinther Olsen – indspilning

Søren Uttenthal – bas

Torben Westergaard - bas

Vera Sianna – vokal, artwork