Du er her

Lise Westzynthius

Tæt på en kold favn
Lise Westzynthius Tæt på en kold favn
110,00 kr.

Efter at have udgivet sin meget anmelderroste engelsksprogede trilogi – Heavy Dream (2002), Rock, You Can Fly (2004) og Siberian Mission (2007) – er Lise Westzynthius nu klar med sit første dansksprogede album med titlen ”Tæt På En Kold Favn” – hendes stærkeste værk til dato. ”Tæt På En Kold Favn” er mere umiddelbart og udadvendt end Westzynthius' tidligere værker. Først og fremmest fordi hun nu synger på dansk, men også fordi tekstuniverset er elegant, ligetil og humoristisk, selv når det behandler mørke emner. Musikalsk er det stadig smukt og dvælende, men der er også kommet mere smæk på, og et nummer som førstesinglen og titelnummeret ”Tæt På En Kold Favn” får én til at tænke på de gamle dage, hvor Lise Westzynthius sammen med Mikael Simpson, Georg Rune Andersen og Henrik Vibskov med bandet Luksus væltede den danske indieverden. Lise Westzynthius er i den grad tilbage, og det er en fornøjelse. Det er lige ud af posen og ind i dit hjerte.
 Albummet er produceret af Henrik Balling (Gangway), Árni Bergmann (Spleen United, De Eneste To), Søren Bigum (Our Broken Garden), Nikolaj Nørlund, Solveig Sandnes og Lise selv.