Du er her

Deerborn

Crash and Burn
Deerborn Crash and Burn
150,00 kr.

Odense- og Københavnbaserede Deerborn er nu, efter to singler, som begge har fået international airplay i hhv. Canada, Frankrig og Tyskland, klar til at sende deres debutalbum Crash and Burn på gaden. Med melodiske og dystre guitarpassager og en insisterende vokal beviser kvintetten, at de mestrer ren og uforfalsket rockmusik, hvor der også levnes plads til afdæmpede og eftertænk- somme stunder. De placerer sig et sted mellem My Morning Jacket, Neil Young og Pearl Jam.

Bandet så dagens lys under en grøn presenning på en lille lejrplads i Hesbjerg skovene, da Lasse Nørby og Daniel Buchwald var stukket af fra byens larm kun bevæbnet med mad og drikke og et par akustiske guitarer. Sangene kom til verden, og kort tid efter var Deerborn en realitet.

Medlemmerne har alle en fortid på metal/hardcore-scenen (Ave, Rock Hard Power Spray, Swindler m.fl.). Sammen udgør de et af de mest spændende navne indenfor dansk indierock anno 2016, og et band der bestemt ikke er bange for at fortælle om livets skyggesider.

Albummet er indspillet og produceret af Søren Brylle (Ave, White Flag Society), og mixet og mastered af Valentin Kruse (The Blue Van, Dirty Old Town, S. Westmark).