Du er her

Burning Velvet

A Lonesome Sound/Gone Real Gone
Burning Velvet A Lonesome Sound/Gone Real Gone
100,00 kr.

Bag navnet Burning Velvet finder vi Nicolai Wøldike Schmith fra Svendborg, der igennem de seneste år har markeret sig som en af de mest spændende singer/songwritere på den danske alt. country scene. Med sine stærke og personlige sange om savn og kærlighed inviterer Burning Velvet lytteren med på en rejse ind under huden og helt ud i hjertets afkroge.

“Jeg tænker sangene som en slags blues, dog ikke fremført i den vante 12takters form, men mere folket i udtrykket. Jeg er stor fan af gamle skramlede indspilninger, vinylstøj, spolebåndoptager kompression og al den slags. Min glæde var derfor stor da jeg for ganske få penge på et loppemarked erhvervede en spolebåndoptager fra 50erne, med rørforstærker og indbygget højttaler for ganske få penge,” fortæller Nicolai Wøldike Schmith

Begge numre er indspillet one take med 1 mikrofon på denne gamle spolebåndoptager. Siden er sangene blevet fløjet til countrymusikkens fædreland, hvor den har været I hænderne på en af de største personer på den amerikanske alt. country scene, Timothy Stollenwerk. Han har tidligere arbejdet sammen med store navne som Bonnie “Prince” Billy, Ariel Pink og AA Bondy, og han er mester I at bevare det rå og upolerede udtryk.